Hvem er radikaliseret?

Forleden kunne man læse i pressen, at politiet (PET) i lang tid havde tilbageholdt beviser, der kunne frikende en af de anklagede i den store brandstiftelsessag (”terrorsag”) for i hvert fald ét af forholdene (brandstiftelse mod den græske ambassade).

Politiet kommenterede ikke den ret overraskende historie, men meddelte i stedet offentligheden (som hørt i radioavisen), at venstrefløjen på det seneste var blevet stærkt radikaliseret. Nu repræsenterer en gruppe på fem (fire?) hashomtågede mænd ikke venstrefløjen og det er da forresten heller ikke sådan, at bomberne brager og skuddene smælder. I hvert fald ikke uden for rockerkredse og lign. Og de hører i hvert fald ikke til venstrefløjen!

Derimod er der bevisligt sket en radikalisering af politiet, herunder det hemmelige politi (PET), eksempelvis ved tilbageholdelse af bevismateriale (og den herostratisk berømte klimaaktion). Det er vel egentlig kriminelt. Hvis det var mig, der tilbageholdt et bevis for at bringe andre i fedtefadet, ville jeg ryge i spjældet. Der har også været ubekræftede historier om agent provocateurs, der er gået over stregen i terrorsager.

Lovgivningsmæssigt er der også sket en radikalisering. Gerninger, der før blot var forstyrrelse af den offentlige orden, hører nu under terrorlovgivningen. F.eks. at hænge et banner ud fra Axelborg.

Spørgsmålet er, om den annoncerede radikalisering ikke blot er våde drømme hos visse myndigheder. Se hvor vigtige og nødvendige, vi er.