Hjem

Afskaf politiet

Enhedslisten er der blevet grinet en del af, fordi man vil afskaffe politi og militær. Men sagen om arrestationen af den frygtelige "klimaterrorist", som statsadvokaten med stor flid har forplumret, kunne tyde på, at ideen ikke er så tosset endda. Hvis man tror at have arresteret en terrorist, så kører man ham pænt og ordentligt på politistationen, afleverer ham, afgiver rapport, afhører ham - og evt. opklarer misforståelser. Man kører ham ikke rundt i København i timevis for derefter selv at gøre sig usynlig.


Selvfølgelig ville man stadig have behov for et politi af en slags og mange af de nuværende betjente ville kunne fortsætte. Man kunne jo starte med at fyre den (bevidst?) uduelige statsadvokat og også politidirektør Reimann. Så var man allerede kommet et langt stykke!