Hjem

Syrienskrigere og germansk sædvane

Børn af danskere, der er rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, skal fratages deres danske statsborgerskab. Vi straffer nogle børn, meget små børn, for de forbrydelser deres forældre måtte have begået. Endda uden at stille hverken forældre eller børn for en domstol. Det siges, at vi må beskytte os mod de forbrydelser, der måske engang vil blive begået af børnene. Åbenbart er børnene på magisk vis indpodet med terrorgener?

For det første, er danskere, der begår forbrydelser i udlandet, også Danmarks problem. Vi kan ikke frasige os ansvaret for at retsforfølge dem, for at anbringe dem i et fængsel, hvis de findes skyldige ved en domstol. Vi forventer jo stadig, at forbrydere, som bliver udvist fra Danmark, bliver modtaget af deres respektive hjemlande.

For det andet er det at straffe mennesker for forbrydelser, de ikke har begået, som andre har begået, og for forbrydelser de sådan rent hypotetisk kunne tænkes at ville begå i fremtiden, når/hvis de engang vokser op, noget mærkværdigt. Det er ikke ganske uhørt. I Nazityskland kunne slægtninge blive straffet for de forbrydelser (efter nazistisk målestok), som andre havde begået. Det kaldet man Sippenhaft. Ideen var afledt af klanens ansvar for at udrede erstatninger, mandebod, i gammel germansk sædvaneret. Nu skal det så også være norm for visse forbrydelser her i landet. I forvejen kan man sætte en hel familie på gaden, hvis et af børnene har udviklet sig til vaneforbryder.

Det hævdes, at man på internettet ikke må sammenligne folk og regeringer med nazister. Men hvad skal man så sammenligne med i dette tilfælde? Man straffer ganske uskyldige for andres forbrydelser – som afskrækkende foranstaltning.

Og derpå forventer man, at der skal gælde andre regler for Danmarks forhold til egne borgere, end der gælder for andre landes forhold til deres borgere.

Rent bortset fra, at det nok er klogere at få de krigeriske forældre anbragt i et dansk fængsel, underkastet en social »omskoling«, end at lade dem fortsætte deres nuværende »karriere«. Og at få deres børn adskilt fra forældrene og sørge for, at de dels overlever, dels ikke selv ender som »krigere«.

Vi bekæmper nok bedst forbrydere ved ikke selv at blive forbrydere.