Hjem

Really easy

Vi har kendt til industrielt design i mere end 100 år. Nogle ad de ypperste hjerner, som menneskeheden har kunnet mønstre (resten laver våben og skattefinter), har forsket, uddannet og eksperimenteret med, hvordan »ting« skal se ud for at fungere godt og være lette at bruge. Måske ikke for alle, men for langt de fleste. De har bygget videre på mange tusinder af års civilisatorisk udvikling.

Alligevel sidder jeg tit og tænker, når jeg kører med bussen: Gad vide hvilken hjerne, der har besluttet, at STOP-knapper skal være diskrete (dvs. svære at få øje på) og helst skal anbringes så højt oppe, at børn og små voksne ikke kan nå dem?

I andre busser er tingene i orden. Knapperne sidder lavt og er i kraftige farver, rød og gul.

Det er ikke rocket science. Desværre ikke!