Hjem / Anmeldelser, Diverse / Da mennesket blev menneske

Da mennesket blev menneske

Da mennesket blev menneske, Peter K.A. Jensen, 3. udgave, 2012

Dette er en meget grundig beskrivelse af menneskets udvikling fra de første primater opstod for 70 millioner år siden. Mekanismerne i menneskets udvikling og forskellige teorier om slægtskabet mellem de forskellige menneskearter gennemgås. Ligeledes beskrives menneskets kulturelle udvikling (teknik, jagt, landbrug, sprog), hvilket er meget fascinerende. Sygdomme og deres effekt på os er også gennemgået. Menneskets sandsynlige mønster i spredningen på Jorden er gennemgået. Man bliver noget imponeret af de oprindelige australieres forfædre, der for 45-50.0000 år siden antages at være sejlet til Nyguinea eller Australien. Der er mange meget spændende oplysninger og teorier at stifte bekendtskab med. Nogle af oplysningerne synes at være modstridende. F.eks. skriver han, at sproget kan være opstået så sent som for 50.000 år siden, støttet af genetiske ændringer. På det tidspunkt var aboriginernes forfædre for længst skredet fra Afrika. Et andet sted antyder han, at afrikanere, der bor nær Olduwai, har boet der i 100.000 år.

Bogen skæmmes af et stort antal fejl, der burde være fanget af en redaktør eller korrekturlæser. Der er fejl i tal og køn, oplysninger er ikke kontrolleret og mange sætninger begynder på én måde og skifter så til noget helt andet.

Udvalget af billeder virker lidt pudsigt. Et sted er en neandertalmannequin vist. Jeg kan fint leve med, at han er blevet til en smilende onkel frem for den klassiske krumbøjede grobrian. Men at han har både lændeklæde og bukser på er lidt i overkanten. I hvert fald når bukserne er lavet af vævet stof. Man aner amerikanske krav om anstændighed. Et andet billede uden kilde, det viser hele menneskeheden, ligner noget, som Jehovas Vidner kunne finde på at trykke.

En – omstridt – teori er slet ikke omtalt, nemlig vandabeteorien (at mennesket på et tidspunkt i sin udvikling skulle have været delvist vandlevende og det skulle være forklaringen på en række besynderligheder ved os). Det er en ting, at forfatteren ikke tror på den, det er der ikke så mange, der gør, men det havde nok været passende at nævne den.