Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Om slipseforbudet

Det flertal, der nu tegner sig for et forbud mod at bære den undertrykkende beklædning slipset, er en sejr for vort demokrati og for det frisind, vi altid pryder os selv med, når alt går os imod og kvindelandsholdet strejker. Alt for længe har kvinder og chefer tvunget mænd til at bære den ydmygende beklædning, som kaldes et slips. Her i landet har vi krav på at kunne se hinandens hals, og derfor er det utryghedsfremkaldende, når enkelte mænd, ganske vist ret få i tal, vandrer rundt formummet med et slips. Slipset signalerer chefens magt over en mand, endda for konernes vedkommende hånd- og HALSret! Dette fortidige slaveri skal være slut nu. Aldrig mere skal nogen kunne udstikke regler og krav til andres påklædning. Undtagen når VI gør det.

Da det kan opfattes som racistisk at indføre et forbud, der udtrykkeligt peger på slips, er halstørklæder, butterfly og fuldskæg også forbudt.

Om folk stadig vil bære slips derhjemme, skal staten ikke blande sig i. Men vi minder om, at straffelovens paragraf 260 allerede forbyder at tvinge nogen til at bære formumning. Man kunne derfor tro, at dette forbud er ren symbolpolitik og leflen for populismen. Det er det også.

 

Hvad er liberalisme?

Det er et godt spørgsmål. Det er at indføre et religiøst politi, der skal kontrollere folks klædedragt, om den nu overholder de gældende krav til frihed og frisind. Og at bekæmpe "social kontrol" med – social kontrol. 
 

Verdens rigeste land

Dette efterår og denne sommer har ”budt på” en del voldsomme storme omkring Caribien. Der er intet nyt i, at det af og til blæser ganske voldsomt på de kanter, klimaet fremmer opståen af tropiske cykloner. Det gælder også andre områder, men de bliver ikke dækket på nær samme måde af ”verdenspressen”. Muligvis har vejret været noget voldsommere i denne omgang, muligvis blæser det oftere, og det stigende havniveau (og bebyggelserne i attraktive kystnære områder) gør det hele mere sårbart. Og muligvis har det noget med den globale opvarmning at gøre. Man kan ikke pege på en bestemt storm og sige, at den skyldes drivhusgasserne, men hvis mønstret holder sig over mange år, så er det jo nok tilfældet. Men USA's ”klimaskepticisme” er ikke dagens emne.

Emnet er håndteringen af de ødelæggelser, der følger af naturkatastroferne, de helt forudsigelige naturkatastrofer.

Læs mere…

 

Sundt? Om valg af føde

Visse helsefanatikere ynder for tiden at angribe mennesker, der drikker mælk (altså voksne der drikker komælk). ”Mælk er beregnet til at ernære en kalv, tror du, det er sundt for et menneske?!!!” (3 udråbstegn.) Tja, det er jo rigtigt nok, det med kalven, men det er i sig selv ikke et argument for, at mælk skulle være usundt i moderation. Det spørgsmål kræver data, ikke udråbstegn. Om mælk er sundt eller usundt kræver undersøgelser, det kan ikke afgøres ved et café-bord. Ret beset så er en gulerod, en rødbede eller en kartoffel ”beregnet” til at ernære en plante, så den kan sætte frø næste år. Ikke for at ernære noget menneske eller noget andet dyr. Faktisk er mange planter, som vi spiser, fyldt med bitre eller direkte giftige stoffer, hvis ”formål” er at fratage dyr appetitten på at æde dem. Det er kun nogle frugter, der er ”beregnet” til at blive spist (fordi frøene på den måde kan blive spredt). Kaffe og chokolade indeholder potente gifte, der tilfældigvis generer os meget lidt (tværtimod, men det var ikke plantens ”mening”). Kartofler kan være ganske ubehagelige at spise i nogle situationer. Bønner kan give mavekneb. Man kan begå selvmord med gulerødder (hvis man har tid nok).

Så velbekomme!

 

Ekko – af hvad?

Politiken gør sig lystig over, at Enhedslisten har lavet en podcast-kanal (internetradio), hvor Enhedslisten kan fremsætte sine holdninger, uden at Politiken kan imødegå dem. Det er et farligt ekko-kammer, må vi forstå, når politikere lader sig ”interviewe” af egne ansatte.

Men man kan ikke redigere nogen form for presse uden at redigere ud fra en holdning. En holdning der ofte er afhængig af økonomi. Man vil næppe opleve Berlingske kritisere kapitalismen fundamentalt (det var slemt nok, da man omtalte A.P. Møllers Riffelsyndikat – man var da døden nær). Denne erkendelse var baggrunden for den gamle ”partipresse”. Vil man have sine meninger frem, kan det være nødvendigt selv at betale for det. Det var derfor, vi samlede ind til Land og Folk.

I dag er hele den trykte presse (på nær en meget lille avis) højborgerlig. Det gælder såmænd også radio og tv. Politiken selv er en forstokket forsvarer af EU's ”rationale” og forsømmer aldrig en lejlighed til at belære den sympatiske venstrefløj om, hvad den skal mene og gøre. Hvis venstrefløjen hørte efter, ville den ophøre med at være venstrefløj. Vi har også for ikke så længe siden oplevet Politiken føre valgkamp for den autoriserede franske præsidentkandidat. Hvor mange af avisens læsere havde mon stemmeret i Frankrig? Vi får synspunkter om Latinamerika og Ukraine, men – naturligvis – ikke alle synspunkter.

Så naturligvis forsøger partier uden for det gode selskab sig med det, som de pæne partier allerede gør: Hjemmesider, videoer og podcasts. Det koster meget lidt og skal ikke gennem et (fremmed) redaktionelt filter. Hvis Politiken mener, at den diabolske Pernille Skipper farer med løgn og anden usandhed, står det uden tvivl avisen frit for at tage emnet op og spørge Pernille, hvad hun egentlig bilder sig ind? Det er sikkert meget nemmere at komme igennem dén vej, end det vil være at få et indlæg i Politiken.

Men i øvrigt er vi på ”den usympatiske venstrefløj” også ved at lære den nye medieverden at kende – og at bruge den. Podcasts, video og blogs har erstattet silketryk og linoleum.

 

Et glædeligt budskab …

Lad os nu ikke være så negative! Hvad gør det, at letbanen til Århus endnu ikke kører? Hvad gør det, at den først kommer til at køre til næste år? Tror vi nok. Hvad gør det, at det tager over to timer at komme på arbejde med rutebil og bus (og tilsvarende hjem igen, hvis altså ikke jeg misser en rutebil på grund af forsinkelser), selv om afstanden kun er 40 km? Hvad gør det, at regionen beskærer kørslen med rutebiler og nedlægger enkelte ruter? For med den nye skattereform fra regeringen vil jeg få råd til at fordoble antallet af Lamborghinier i min garage! Endda uden at jeg skal afsætte flere penge til forsikring og vægtafgifter! Og uden at jeg skal afsætte penge til at udvide min garage. For jeg har ingen Lamborghini, og en fordobling af ingenting er stadig en fordobling. Så derfor er glæden dobbelt så stor!

Men jeg må jo nok indse, at hvis glæden skulle tage overhånd, så er der stadig ikke plads på det psykiatriske hospital til mig eller andre med manisk galskab, vrangforestillinger eller andet skidt. Men man kan jo ikke få råd til alting. Vi må jo prioritere.