Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Den fromme bøn

fra de mest kristelige danskere:

 

Dona nobis porcem.

Dona eius porcem!.

 

Og nadveren uddeles med ordene: Hoc est porcus Christi.

 

Med andre ord, det undrer mig dybt, at en hakkebøf af svinekød kan udløse det næste korstog.  Ingen forhindrer folk i at spise svinekød derhjemme. Ingen er til dato døde af ikke at få en kotelet i børnehaven. Hvis di de porcofile tog det alvorligt, kunne de måske øje bevillingerne til børnehavernes madlavning, så der, i påkommende tilfælde, kunne laves mad både med og uden svin. Så var alle glade - og det behøvede ikke koste alverden. Der skal - vel? - ikke serveres gris HVER dag?

 

Åh, hvilken herlig krig?

De danske tropper er nu på vej hjem fra Helmand og dermed fra Afghanistan. På nær de rådgivere og kampvogne, der bliver tilbage.

Efter at Danmark har deltaget i adskillige krige, de første rigtige krige siden 1864, var det nærliggende at diskutere, om indsatsen – og ofrene – har været det værd.

Men her sker der det besynderlige, at man ikke diskutere dette. Det vil angiveligt være at svigte soldaterne, at håne deres offer; ja, det er faktisk at regne for en slags landsforræderi!

Det er da også lidt svært at vurdere, da målet har flyttet sig en del gennem tiden. Oprindelig gik udvalgte NATO-lande ind i Afghanistan for at hævne al Qaedas angreb på World Trade Center i 2001. Godt nok var de fleste af flykaprerne saudiarabere, men de havde vistnok lejre i Afghanistan.

Senest opdateret (Søndag, 28. Juli 2013 22:25)

Læs mere…

 

Vi bringer en særmelding

Hilsen til CIA, NSA, GCHQ, PET, BND

 

Und wenn die Welt voll Teufel wär
Und wollt uns gar verschlingen,
So fürchten wir uns nicht so sehr,
Es soll uns doch gelingen.
Der Fürst dieser Welt,
Wie sau'r er sich stellt,
Tut er uns doch nichts,
Das macht, er ist gericht',
Ein Wörtlein kann ihn fällen. Cool

 

Retssamfundet

Danmark er et retssamfund. Det lærte vi i skolen og det får vi dagligt gentaget i medierne. Det vil sige, at alle, stor som lille, nyder samme ret – ingen har mere ret end andre. Og loven er ikke skrevet til nogens fordel, som der står i forordet til Valdemar Sejrs Lov – vel den smukkeste fortale en lov nogensinde har fået. Og dog var Valdemars samfund et særdeles ulige samfund, et feudalsamfund.

I 2004 arresterede danske tropper, besættelsestropper i Irak, 36 mænd, selv om efterretningsfolkene havde en stærk formodning om, at de var sagesløse, ikke modstandsfolk eller terrorister. De 36 arresterede blev derpå udleveret til det irakiske politi, selv om de danske officerer udmærket kendte politiets ry for mishandling, ja tortur, af fanger. Politiet begyndte da også straks, foran danskernes rullende kameraer, at slå og sparke de 36 mand. Mishandlingen fortsatte en måneds tid, inden de 36 efterhånden blev løsladt.

Læs mere…

 

Med krigsbegejstring de os fylder

Bashar al-Assad har brugt giftgas i Syrien. Det er ganske vist. Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben og polakkerne startede 2. Verdenskrig ved at angribe den tyske radiostation i Gleiwitz. Nå, ikke?

Vore hjemlige »helte« fra bandekrigene drager til Syrien for at bidrage til borgerkrigen. Og Lars Løkke Rasmussen vil sende våben til dem, lige som andre fredselskende politikere som Barack Obama.

Endnu er det vist ikke forbudt at tænke over, hvad det er, vi er ved at rode os ind i. Men det bliver det nok en dag. 

 

Skal der undervises i programmering i skolen?

Flere skribenter har rejst spørgsmålet, om der skal undervises i programmering i folkeskolen. Således lød parolen også i 80'erne, både i folkeskolen og gymnasiet. Forskellen er blot, at dengang skulle vi beherske verden, nu skal vi tjene arbejdsgiverne. Man savner helt Maos ”Tjen folket!” Dengang løb det hele ud i sandet; hverken lærere eller elever havde nogen større ideer om, hvad de skulle bruge de fine, nye maskiner til – og i øvrigt var der meget få maskiner til rådighed. Lærerne var på ingen måde uddannede i at undervise i datamatik og blev let irriterede i deres afmagt. Nogle elever fik dog lært faget, men meget sjældent i forbindelse med skolen.

Jeg vil godt, som en fra faget (jeg har været programmør/udvikler siden 1987) komme med et par bemærkninger.

Man kan ikke uddanne en programmør i folkeskolen, heller ikke i gymnasiet. Det tager sin tid, faktisk et par år. De færreste elever har evnerne til at blive programmører (lad os bare indrømme det) og få har nok også interessen. Det vil altså blive nogle pinagtige timer for mange, hvor nederlag hober sig på nederlag. Og hvor skal de engagerede og kvalificerede lærere egentlig komme fra? Så det vil også blive nederlag for mange af lærerne, når en kvik elev render i cirkler rundt om dem. De it-professionelle kan næppe heller bruges i større omfang, for dels ved de færreste en pind om didaktik og undervisningsmetodik, dels er vi ret kraftigt koncentrerede omkring de større byer.

Hvad er det så for nogle folk, man vil uddanne? Dels skal de opfylde et stort og ukendt behov for programmørarbejdskraft (en del programmører går arbejdsløse og arbejdsgiverne anstrenger sig af al kraft på at flytte megen udvikling til lavtlønslande), dels skal de unge kunne ”lave hjemmesider” og spil. At lave en hjemmeside kræver i dag strengt taget meget lidt kendskab til programmering, hvad mange også har fundet ud af. Det er nemt at lave en blog eller noget større i et af de content management systems (cms'er), der ofte er gratis tilgængeligt. Den nødvendige viden kan hentes fra et billigt hæfte. Egentlig programmering ser man meget lidt (reelt intet) til. De evner kan man ikke bruge til en pind som – evt. – kommende arbejdskraft. Spil på den anden side er og bliver et nichemarked. Det er godt nok begrænset, hvor mange hitmen og arrige fugle, der kan sælges. Og dermed hvor mange, der kan arbejde inden for det område. Men de kan nok være sjove at lave.

Derimod kunne en vis grundskoling i æstetik, billedbehandling, layout, typografi og skrivekunst komme mange til nytte. Samtidig kunne man lære eleverne at forholde sig til, hvad de læser på web'en og til, hvad de selv skriver! Internettet er til dels mørk middelalder, fyldt med løgn og overtro.

Vi skal ikke alle kunne programmere. Så der er ingen grund til, at lave en middelmådig undervisning i det. Man kan, i et ikke for kompliceret programmeringssprog, lære eleverne om de grundlæggende strukturer i de fleste programmeringssprog og måske lære dem at programmere en makro. Måske. Man skal ikke satse for højt. Og det er som sagt heller ikke alle, der gider. Nogle vil måske hellere klippe kobberplader, forme og lodde dem sammen til et smukt tag. Når man indfører nye fag, er det som regel på bekostning af noget andet. Da jeg gik i folkeskole, kunne jeg ikke vælge metalsløjd og andet, hvis jeg ville ”blive til noget”. Tysk og latin var normen. Valgfag er altid fravalgsfag.

Der er stadig langt fra et lille, simpelt eksempelprogram til rigtige programmer, der kan noget, som andre vil interessere sig for. Det kan man ikke nå blot ved at koble ”moduler” sammen. Opgaven er i høj grad også at analysere et problem og finde en algoritmisk løsning. Vel at mærke en der kan fungere i praksis. At omsætte et problem til en løsning. Det er meget ambitiøst for en folkeskole.

De børn, der er interesserede, bør derimod have en mulighed for at prøve kræfter og interesse af (uden at belemre folkeskolen med endnu en fiks ide i Bertel-stil). Det kunne måske ske som aftenskole. Hvis det var billigt (gratis) at gå der. Hvor man skal skaffe de kvalificerede lærere fra, især i yderområderne, er jeg ikke helt klar over, men det er i hvert fald mere overkommeligt end at sprede pædagogiske programmører ud over hele folkeskolen. It bør i hvert fald under ingen omstændigheder være et obligatorisk fag i folkeskolen.