Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Analoge bøger?

Direktøren for Grafisk Arbejdsgiverforening, Thomas Torp, skrev forleden, at danskerne er meget glade for papirbøger, omtalt som bl.a. ”den analoge platform”. Som biblioman og interesseret i tryksager glæder det mig meget. Men at omtale papirbøger som ”analoge” er ret beset noget vås. At noget er analogt vil sige, at oplysningerne repræsenteres som kontinuerte fysiske størrelser, svarende til (analog med) den værdi, de skal repræsentere. Bortset fra enkelte bogkunstnere, så bliver bogstaverne ikke gradvist større, når en person hæver stemmen. Vi oplever heller ikke, når der ikke er fejl i satsen, et halvt eller syv tolvtedele af et bogstav. En papirbog er faktisk lige så diskret eller om man vil digital, som en e-bog. Bogstaverne kommer i adskilte enheder.

 

Ukraine

For nogen tid siden fremsatte de ukrainske kommunister et fornuftigt forslag til en fredelig løsning af krisen i Kiev, en løsning som Ukraines brede befolkning kunne have været tilfredse med og som kunne have afklaret de spørgsmål, der nu splitter landet – dvs. især landets politikere. Forslaget var:

- Udskrivelse af folkeafstemning om Ukraines udenrigsøkonomiske integrationskurs.

- Gennemførelse af en politisk reform, afskaffelse af præsidentembedet og genindførelse af en parlamentarisk republik, en betydelig udvidelse af territoriale fællesskabers rettigheder.

- Vedtagelse af en ny valglov og genindførelse af forholdstalsvalg.

- Oprettelse af et uafhængigt civilt organ, »Folkekontrollen«, der kan gøre en ende på regeringskaoset og sikre effektiv kontrol med myndigheder og politikere.

- Gennemførelse af en domstolsreform og indførelse af valgte dommere.

Det blev ikke løsningen, selv om noget i den retning stadig er forudsætningen for, at man kan undgå en åben borgerkrig – med eller uden indblanding.

Nu sidder Svoboda (fascisterne) på anklagemyndigheden i Kiev. Ud over et forbud mod Janukovitj' parti vil man også forbyde kommunisterne. Og i øvrigt er hele miseren ”Moskva-jødernes” skyld! Sådan er politik så enkel: Forbyd oppositionen og skyd skylden på jøderne.

Senest opdateret (Lørdag, 01. marts 2014 21:50)

 

”Lortejob” og rigtigt job

Kontanthjælpsmodtagere skal nu kunne sættes til næsten hvad som helst af kommunerne. Meget omtalt er, at nogle af dem skal sættes til at samle hundelorte op og andre oprydnings- og pasningsopgaver. Det har givet en hel del debat. Søndag d. 19. blev Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn i radioen citeret for at sige ”Et arbejde er et arbejde. Der er ikke noget, der er finere end andet!”

Jeg er sådan set enig (med få undtagelser). Men hvis det er et arbejde at gøre rent m.v., hvorfor skal de folk, der skal lave det, så ikke have en løn (og pension, kunne komme i A-kasse osv.)? Det er jo der, at hundelorten ligger begravet. Det er regeringen, der gør visse job til ”lortejob”.

 

Et bryllup – og 17 begravelser

Der var indbudt til bryllup i Yemen forleden. Af en ikke oplyst grund sendte en amerikansk drone et missil ned i selskabet og dræbte 17 personer. Som notitsen i avisen nævner, var de fleste af de dræbte civile. Nogle var angiveligt medlemmer af al Qaeda. Men endnu engang oplever man, at USA myrder (jeg vil ikke bruge ordet henretter) al Qaeda-folk uden nogen form for retssag, samt de civile, der måtte være så uheldige at opholde sig i nærheden. I andre tilfælde har USA dræbte rene grupper af sagesløse. I dele af den islamiske verden er det livsfarligt at samles under nogen omstændigheder. Risikoen for at blive udset til at dræbes er altid til stede.

Der er flere problemer i denne adfærd. Dels mord uden at de ”anklagede” har nogen mulighed for at forsvare sig ved en retssag. Og at man ganske hyppigt dræber aldeles sagesløse mennesker. Er ”krigen mod terror” disse forbrydelser værd? Er USA spor bedre end de terrorister, man angiver at bekæmpe? En myrdet yemenit eller afghaner er vel lige så meget værd som menneske som en myrdet amerikansk statsborger? Man kan hævde, at USA i lige så høj grad som al Qaeda gør sig skyldig i terror. Hvordan vil man nogensinde vinde en krig mod forbrydere, hvor man selv er forbryderen? Desuden vil disse mord på sagesløse kun medføre krav om mere hævn og dermed rekruttere endnu flere håbefulde terrorister. De eneste, der vinder noget ved dette, er våbenindustrien – og diverse efterretningstjenester, der aldrig har haft bedre dage.

 

Om forskellige slags idioter

Journalisten Jørgen Dragsdahl beskyldes af nogle for dels at have været KGB-agent (hvilket ikke er bevist og hvad han heller ikke er dømt for), dels at have fået Socialdemokratiet og De Radikale til at føre ”Fodnotepolitik”.

Nu fungerer og fungerede Verden ikke sådan, at et par KGB-typer kunne sidde med en skrivemaskine i Lubjanka og få de to partier til at skifte politik. Hvis det var så enkelt, hvis én person kunne gøre dette, hvorfor var det så ikke alle vestlige parlamenter, der gik imod oprustningsvanviddet? Vi var ellers nok, der forsøgte at påvirke parlamenterne i dén retning.

Dragdahl havde naturligvis ret til at have sin egen mening om politikken, også uden at den var forhåndsgodkendt i NATOs hovedkvarter. Dette med forhåndsgodkendelsen synes ellers at have udviklet sig til grundkravet for al ”demokratisk” debat. Taler man imod NATO, så er man ”forræder”. Eller i bedste fald en ”nyttig idiot” (efter en apokryf Leninudtalelse).

Hvad angår idioter, så foretrækker jeg selv langt at være en nyttig idiot frem for at være en unyttig ditto. Og også tillade mig at være uenig med NATO.

 

Krigen kalder!

Der er borgerkrig i Syrien, en ret blodig en, hvor man ikke skåner hinanden. Nu har nogen åbenbart brugt giftgas (et kemisk kampstof som det hedder på fagsproget). Det er ikke indlysende, at det er Assads styrker, der har gjort det. For Assad står til at tabe mest, hvis USA og dets halehæng angriber med det som påskud. I øvrigt havde Assads tropper stille og rolig fremgang, trods den hårde modstand fra vore hjemlige rødder.

Man ved ikke med sikkerhed, om der har været brugt gas, men det forekommer tænkeligt. Man ved slet ikke, hvem der står bag. Dette er FN ved at prøve på at finde ud af, hvis det er muligt. Men inden da vedtager USA, at Assad er skyldig. Den amerikanske statholder i Danmark, også kendt som statsministeren, erklærer sig derpå overraskende parat til krigeriske handlinger. Her masters voice has spoken. Hvordan regeringen samtidig vil undersøge Fogh-regeringens krigshandlinger, der var lige så tyndt begrundede, forekommer gådefuldt.

Men altså knapt har vi trukket os ud af én ødelæggende krig, før vi kaster os ud i den næste. Krige giver nemlig sådan et strålende afkast.

Læs mere…