Hjem

Sidste

Populære

RostaVinduet - Forsiden

Farlige borgere?

Inger Støjberg, der åbenbart har fået abstinenser efter ikke at have været på forsiden i knap en uge (stræber hun Lille-Lars fra Græsted efter magten?), er atter faret i »blækhuset«: Muslimer bør holde ferie i ramadan-måneden, da de er til stor fare for andre mennesker, når de raver rundt halvt bevidstløse af sult. DF mener naturligvis noget vildere, og vil have fastende muslimer fyret. Socialdemokraterne har ikke forsøgt at stikke dén – endnu da?

Der er godt nok ingen, der har lagt mærke til noget problem med ulykker på grund af ramadanen. Ikke-muslimer, der også faster af og til, siger, at det kan man sagtens holde til. Måske skærper det ligefrem sanserne. Det er jo ikke en måneds streng faste i bedste Jesus-stil, det er faste om dagen og så et hyggeligt måltid med familie og evt. venner om aftenen. Endda et måltid uden alkohol.

Men der er en anden gruppe, hvis religiøse udskejelser medfører stor fare for dem selv og andre. Nemlig de kristne danskere (og en del ateister), der i de 1½ til 2 måneder, som julemåneden varer, vælter rundt fra brandert til brandert, fra J-dag til julefrokoster, kun adskilt af perioder med tømmermænd. Disse branderter plejer normalt at tage en taxa eller bussen hjem, klogeligt nok, men nogle tager bilen. Politiet er nødt til hvert år at køre en større kampagne for at få stoppet bare nogle af spritbilisterne. Men de er ikke muslimer og er derfor ikke noget politisk problem. Det burde de måske være.

 

Er vi alene?

Fermis paradoks er formuleringen af spørgsmålet, hvordan kan det være, at vi ikke har hørt eller set noget til andre civilisationer i Universet? Eller for den sags skyld bare i vores egen galakse? Galaksen er enorm og har praktisk taget ufatteligt mange stjerner. Enrico Fermi er død for længst, og han havde ingen anelse om de senere års opdagelser inden for astronomien: At planeter er så almindelige omkring stjerner, at det efterhånden må anses for et særsyn, hvis en nogenlunde anstændig stjerne (dvs. visse typer af stjerner) ikke har en eller to håndfulde af dem. Mysteriet er altså kun blevet større. Meget større.

Jorden blev dannet for lidt over 4 milliarder år siden, sammen med Solen og de andre planeter. Ganske kort efter, at den havde fået en fast skorpe med flydende vand på, finder man de første indiskutable tegn på liv på Jorden, bakterier. Der har eksisteret liv her i mere end 3,8 milliarder år. Ud fra dette ene eksempel (en farlig praksis), må man antage, at opståen af liv er en ret almindeligt forekommende begivenhed, hvis betingelserne ellers er til stede.

Så hvorfor hører vi intet til andre civilisationer i galaksen?

Læs mere…

 

Evig fordømmelse er kostbar

Segregeringsministeren, eller hvad hun nu egentlig laver, ønsker at indføre en regel, således at enhver ikke-dansker her i landet skal fortabe enhver mulighed for nogensinde at få dansk statsborgerskab, hvis vedkommende er dømt for bandekriminalitet.

Selv om man ikke har stor sympati for hårdkogte gangstere, eller for små aspirerende lommegangstere, så er det en tåbelig politik.

John Milton skrev for længe siden et religiøst digterværk, »Paradise Lost«. I det lader han overdjævelen, efter at de faldne engle har gjort oprør mod gud, er blevet smidt ud af himlen og styrtet ned i helvedet, udbryde: »What reinforcement we may gain from hope, if not what resolution from despair!« Denne totale fortvivlelse får djævlene til at samle kræfterne til endnu et stormløb på himlen (med kanoner – helvede er jo rigt på svovl og andre stærke sager). Det mislykkes – naturligvis – men det er en dyr kamp.

I dag kan en dømt kriminel, der har forbedret sin opførsel, er blevet lovlydig og har demonstreret dette i en længere årrække, stadig opnå dansk statsborgerskab. Der er et håb, en mulighed, om man vil en belønning at se frem til. Dette skal altså ikke længere være muligt. Også selv om bandekriminaliteten har været mere beskeden. Hvis der ingen grund er til at blive lovlydig, hvis man for al fremtid skal være en ikke-borger, et udskud, så kan det vise sig meget kostbart for samfundet.

De konsekvente politikere har sikkert en masse gode ideer om evige fængsler (de er også meget dyre) eller at deportere personerne. Man kunne godt betvivle det rimelige i, at mennesker der er opvokset og måske født her i landet, made in Denmark, skal gøres til en plage for andre lande, der egentlig ikke har noget forhold eller ansvar for dem eller deres gerninger.

Man kan også nævne en masse humanitære eller religiøse grunde til at tilgive og give folk en chance til. Bl.a. vil det gøre noget godt også for de mennesker og den stat, der magter tilgivelsen. Sådanne argumenter har dog en lav værdi for tiden. Men tilgivelse kan faktisk betale sig. Fordi folk ikke bliver trængt op i et hjørne, som de ikke kan komme ud fra. De behøver ikke kæmpe til døden som Billy the Kid og andre desperadoer. Eller hvad den slags nu kalder sig i dag.

 

Lov er lov eller lov er ikke lov

»I Danmark har vi nogle love, der skal overholdes!« Dette er et almindeligt udsagn fra politikere. Loven gælder, loven skal overholdes, for ellers falder alt fra hinanden. Man kan fortsætte: »Og så har vi nogle love, der ikke nødvendigvis skal overholdes.« Man behøver strengt taget ikke at betale sin skat, hvis man ikke har lyst. Man må gerne køre hurtigere end reglerne ellers siger, hvis man har travlt. Der er endda opfundet en imaginær regel, der siger, at man ikke må genere trafikken ved at overholde hastighedsgrænserne. Fredningsbekendtgørelser gælder ikke for store godsejere. De er nemlig ikke i stand til at læse et kort eller i øvrigt at se skarpt, når en gravhøj står i vejen. Man er en skurk, hvis man har en pistol i bukselinningen, men en riffel i bagagerummet på ministerbilen er noget helt andet. Der er regler om ministeransvar, der er internationale konventioner om beskyttelse af flygtninge, men ingen af dem gælder, hvis flygtningene kan tænkes at være muslimer. Man må da også gerne pløkke en ulv, hvis den truer en traktor (f.eks. ved at løbe væk fra traktoren). Bestikkelse er forbudt, men hvis jeg får pengene til min egen fond, så er det ikke bestikkelse. Heller ikke hvis du kan købe dig til særbehandling.

Men gud nåde og trøste dig, hvis du er enlig og på kontanthjælp og har haft »overnattende gæster« for tit!

 

Informationssamfundet – min bare …

Engang mellem 1980 og år 2000 bevægede vi os fra industrisamfundet til informationssamfundet. Det mest tydelige tegn på denne udvikling var, at ordet edb (elektronisk databehandling) skiftedes ud med it (informationsteknologi). Som om data uden information var data. Vi nåede også til »Historiens Afslutning«, det værste vrøvl udtalt i slutningen af det 20. århundrede. Ophavsmanden, Francis Fukuyama, blev meget berømt for udtalelsen, og han er stadig meget anset.

Informationssamfundet blev også markeret ved at mange industriarbejdspladser blev flyttet til lavtlønslande i det øvrige EU, og senere til endnu billigere lande i Asien. Lande med meget lempelige love for miljø og sikkerhed (og endnu lempeligere håndhævelse af disse love), og med »styr på« fagforeningerne. For selv om vi nu er hinsides industriproduktionen, kan vi ikke undvære industriproduktionen.

Til gengæld skulle vi nu leve af at designe og innovere (altså at innovere betød endnu ikke at sænke reallønnen i det offentlige). Det gik slet ikke godt, for tænk – det er nødvendigt med en tæt kontakt til arbejderne i fabrikshallen, uanset hvad. Man kan ikke lave godt arbejde udelukkende med et CAD-program.

Men meget af forureningen, de syge og nedslidte arbejdere, og ligene der blev gravet ud af sammenstyrtede eller udbrændte fabriksbygninger, blev til korte indslag i TV2s nyheder. Ikke noget der stank.

Læs mere…

 

Bare fordi?

Det er underligt med krigen i Syrien. Hver gang det går rigtigt godt fra Assads regeringsstyrker, som nu hvor man indtager et område, der hidtil har været holdt af oprørsstyrker (Vestens Venner al-Qaeda og dem der er endnu værre), så smider han en enkelt bombe med giftgas. Så han kan få noget dårlig presse og USA kan blive nødt til at markere »en streg i sandet«. Ikke så meget giftgas at det har nogen militær betydning. Og i øvrigt var slaget allerede vundet.

Socialdemokratiets Hækkerup har allerede krævet militær gengæld (med gloser om USA, som burde få tænkende mennesker til at rødme). Israel har allerede hævnet sig, antager man. Men Trump er denne gang lidt i tvivl om, hvem han skal vende hævnen imod. BBC omtaler giftgasangrebet med ordet »alleged« (påståede).

Der er efterhånden mange parter, der roder rundt i Syrien, så at Trump bliver usikker, er ikke underligt. Det er måske forunderligt, at den mand kan tvivle, altså tænke (bare lidt). At BBC heller ikke kan se den indlysende bagmand, er da en begyndelse. Blev der brugt kemiske våben? Var det (i givet fald) klorgas eller sarin eller noget helt tredje? Hvem havde interesse i det? Hvem havde mulighederne? Hvem stod bag?

Automatisk at give Assad og russerne skylden er en logik, der hører hjemme i Hollywood, hvor kejser Palpatine fra Star Wars altid er parat til noget vanvittigt og selvødelæggende bare for at vise publikum, hvor ond han er. Rigtig krig er ikke en film. Selv den værste forbrydelse skal have et formål.